Spring til hovedindhold

COVID-19-beredskab i Økonomirådgivningen


12. mar. 2020

Efter regeringens udmelding 11.3.20 ændrer Økonomirådgivningen sine normale arbejdsprocedurer.

 

Vi er begge taget hjem og vil – i videst mulige omfang – forsøge at arbejde hjemmefra inden for de normale tider.

En stor del af Økonomirådgivningens effekt opnås dog via personlige møder med beboere. Da regeringens udmelding søger at begrænse kontakten mellem mennesker, kan vi ikke gennemføre disse møder som normalt, men agter fortsat at forsøge at rådgive beboere via andre kanaler.

 

Vi har en forventning om, at andre dele af udsættelsesproceduren også bliver påvirket, og vi har en formodning om, at eksempelvis fogedudsættelser muligvis bliver udsat, mens Danmark befinder sig i denne særegne situation.

 

I denne periode vil vi ikke foretage opsøgende kontakt til nye restanter, da det kan skabe en flaskehals, når vi igen kan afholde personlige møder. I stedet vil koncentrationen være på allerede igangværende sager.

 

Forventningen er at vi fortsætter på denne facon indtil den 13. april, medmindre andet udmeldes i mellemtiden.

COVID-19-beredskab i Økonomirådgivningen